Mobilabonnement til børn

Mobilabonnement til børnSå snart de små er kandidater til at få en telefon, er der et stort ansvar, der følger med. Internettet og mobilen er fantastiske legepladser for dine børn, men der er også sorte huller, hvor det kan være uheldigt, at børn befinder sig.

De fleste mobiltelefoner er i dag smartphones, som har let adgang til internettet, og mange bruger primært telefonen netop af selvsamme grund. Vi giver dig her et overblik over de muligheder for begrænsning, der findes, når du skal vælge mobilabonnement til børn.

Overvej dit barns forbrugsmønster

Der findes målrettede mobilabonnementer til børn, som alle har specielle begrænsninger eller priser. Hvis du blot ønsker, at dit barn har mulighed for at komme i kontakt med dig – og omvendt – så er det ikke et stort forbrug af data, abonnementet skal byde på. Her vil du for eksempel kunne nøjes med at vælge et abonnement med blot 1-2 GB data. Taletiden vil i disse typer af abonnementer også kun ligge på 1-2 timer, men er dette nok for dit barn, så kan du få et abonnement med en pris på omkring 40-80 kroner.

Hvis dit barn derimod har lang vej til og fra skole kan det være, at barnet ville hygge sig med lærerige videoer eller sjove børneshows, som kræver en del mere data. Her vil det måske være op mod 3-4 GB, som dit barn kan have brug for.

Forskellige abonnementer med forældrestyring

Der er nogle mobiltjenester, der tilbyder mobilabonnementer til børn med særlige tjenester. Nogle af dem kan forælderen styre fra nettet:

  • Forbrugskontrol
  • Styring af takserede tjenester
  • Forbrug i udlandet

Hvis du gerne vil undgå, at dit barn downloader apps, der koster penge, så kan du styre dette via dit barns mobilabonnement. Nogle abonnementer tilbyder også mulighed for at blokere forbrug i udlandet, så dit barn ikke pludselig sidder på nettet – selv, når man krydser grænser.

Kontrollér økonomien for dit barn

Hvis du ikke ønsker at bruge store summer på mobilabonnement til dine børn, så kan du også specifikt gå efter mobilabonnementer til børn, som har mulighed for saldokontrol, der gør, at dit barn ikke pludselig kan bruge 100-200 kroner ekstra en måned.

Mange abonnementer gør dette ved at styre dit abonnement via forældrenes optankning, for at abonnementet fortsætter med at fungere. Dette vil sige, at barnet kan bruge for det beløb abonnementet koster, og herefter får man besked om at tanke op.

Et ekstra lille tip, der kan få stort betydning, er at montere et godt cover på barnets mobil. De er grove ved deres sager og mobilen tabes, flyver rundt i tasken osv uden de tænker meget over det. Et helt almindeligt cover til f.eks. Samsung galaxy s8 koster kun fra Kr.79 – så det er bestemt pengene værd.

Spørg andre forældre til råds

Hvis du er i tvivl om, hvilket abonnement du skal købe til dit barn kan du snakke både med dit barn og med andre forældre i dit barns klasse. Andre forældre kan have gode indspil til dit valg af abonnement, og du kan også vurdere deres barns behov sammenlignet med dit eget barns. Spørg eventuelt, hvilken udbyder de gør brug af, og hvor meget de betaler for et givent abonnement.

Alderen på dit barn kan også spille en rolle i forhold til dit barns abonnement og det, det skal inkludere.

Har du et barn på 8-12 år, er det primært opkald og sms’er, som barnet kan have brug for. Har du et ældre barn, kan du næsten ikke undgå at måtte inkludere dataforbrug. Du kan i dag få et abonnement, der inkluderer 1-2 GB data til 50-70 kroner pr. måned.

Forsikring af mobilen

Børn har det jo med at være ret voldsomme ved deres mobiler og vi kan derfor kun anbefale, at du tegner en af de billige forsikringer- eller alternativt bare køber en billig mobiltelefon i første omgang.

Er uheldet ude, kan en iphone eller anden dyr mobil faktisk repareres forholdsvist billigt.