Sådan sælger du din bolig

salg af bolig hvordanEt boligsalg er en længere process, hvor mange forskellige dokumenter og procesurer indgår.
Det kan være en meget stor mundfuld fyldt med faldgruber, særligt for en førstegangs sælger.

Vi ser her nærmere på, hvilke områder du kommer til at stifte bekendskab med og hvilken rækkefælge en bolighandel typisk har.

Før salget af boligen

Før du går i gang med at sælge boligen, er det vigtigt at beslutte om du vil sælge den selv med en boligadvokat ved din side eller om du vil betale en ejendomsmægler for at udfører salget.

Vælger du selvsalg vil du selv skulle stå for:

– Fotografering af ejendommen inde og ude
– Bestilling af energimærkning
– Bestilling af el-rapport
– Bestilling tilstandsrapport
– Indhentning af tilbud på ejerskifteforsikring
– Udfyldning af salgsopstilling
– Fremvise og markedsføre boligen

Boligadvokaten hjælper med at få de vigtige dokumenter udfyldt ud fra det du har indhentet og fået lavet, salgsopstillingen gennemgås også, så den lever op til lovgivningen på området.

Advokaten er også behjælpelig med rådgivning, så du får juridisk bistand gennem hele handlen.

Læs mere om boligadvokater her

Vælger du at sælge gennem en ejendomsmægler

Her vil mægleren sørge for at indhente de oplysninger som er nødvendige til salgsopstillingen og lave den. De laver også en salgsopstilling online på en boligportal, hvor ejendommen markedsføres – måske sætter de en annonce i lokalavisen.

Herudover sørger de for der bliver lavet de nødvendige rapporter og mærkninger samt der bliver taget billeder af en professionel fotograf.

Det er med andre ord luksus løsningen, men bestemt også den dyre udgave.

Udgiften til en ejendomsmægler på et hussalg til 2 mio ligger på omkring 50.000 og en boligadvokat koster kun 7.000.

Det betyder du har ca. 43.000 til selv at markedsføre boligen – og i mange tilfælde meget mere.

Salgets rækkefølge

– Vælg om det skal være selvsalg med advokat eller med ejendomsmægler
– Tilstandsrapport udføres
– Energimærkning udføres (hvis nødvendigt)
– el-rapport udføres (hvis nødvendigt)
– Pris på ejerskifteforsikring indhentes
– Fotografering af ejendommen
– Salgsopstilling udformes
– Boligen sættes til salg online
– Tilsalg skilt sættes op
– Der udføres fysiske fremvisninger af boligen
– Pris justeres, eller der er salg

Når en køber underskriver købskontrakt, vil en overdragelsesprocess gå i gang hvor det meste sker helt automatisk.

Der aftales nøgleaflevering og resten tager mægler eller advokat sig af.

Der tinglyses nyt skøde på boligen og ejerskifteforsikring tegnes, herudover aflæses forbrug og det hele afsluttes med en oversigt over de resterende småudgifter – det kaldes en refusionsopgørelse.