Byg-selv carport
Når du selv skal bygge din egen carport, skal du først og fremmest sørge for at søge om byggetilladelse.
Før du gør det, skal du selvfølgelig gøre dig tanker om carportens udformning. Skal den have sider, der er lukkede eller åbne? Hvordan skal beklædningen være? Hvilket tag ønsker du? Vil du gerne bygge et skur i forlængelse af carporten? Der er mange forskellige ting, du skal have tænkt igennem, inden du går i gang. Herunder kommer der en guide til, hvordan du bygger en carport med skur. Fundamentet er et punktfundament, taget laves af trapezplader for at give lys. Gulvet i skuret er af fliser og carporten beklædes på den ene side samt på skurdelen.
1.Punktfundament
For at få vinklerne i punktfundamentet vinkelrette, skal du benytte et værktøj, der kaldes for 3-4-5 trekant. Derudover skal du have et målebånd og træpløkke. Afsæt punkterne til dit fundament og begynd at grave ud. Du skal grave mindst 90 centimeter ned. Er der stadigvæk muldjord, må du grave dybere. Du kan benytte et kloakrør på 110 millimeter. Gør du det skal dit hul have en diameter på mindst 140 millimeter. Der skal nemlig være plads til beton rundt om røret.
2. Byg på fundamentet
Det letteste er at bygge en ramme af trygimprægneret træ for eksempel af 100 gange 100 millimeter stolper. Redskabsskuret skal have en bundrem langs hele kanten og carporten to bundremme langs hver side. Bundremmene skal ligge fuldstændig i vater, så anvend vaterpasset flittigt. På bundremmen skal de stolper, der går lodret op markeres. De skal placeres med en afstand på omkring 1,5 til 2 meter. Tænk på hvor eventuelle vinduer og døre skal placeres. Nu skal du tænke på topremmen. Husk den skal være cirka 50 centimeter længere, da den skal bidrage til udhænget.
3. Monter stolper
Alle stederne, hvor en stolpe skal placeres, skal du sætte vinkler på både toprem og bundrem. Du bestemmer hældingen på taget via længden på de stolper, der stå lodret. Når du sætter stolperne op, så brug et bræt til at holde på stolperne. Brættet sættes fast på midten af stolperne med en skrue. Topremmen monteres oven på de lodrette stolper, og alt skal nu placeres i vater.
4. Montering af de mellemliggende regler
Nu er det tid til at sætte de vandrette mellemliggende regler op som vægbeklædningen skal sættes fast på. De monteres med vinkelbeslag og skal sættes med en afstand på cirka 60 centimeter.
FÅ tips og triks til brug af det rigtige værktøj på Handytools.dk – Læs mere her
5. Taget monteres
Du skal nu lægge spær op. Til et trapeztag er det nok at benytte regler i størrelsen 45 gange 95. Med en hældning på den korteste side skal spærrerne gå langs carportens langside. Oven på disse skal der lægges lægter. Spærrerne skal have en afstand på cirka en meter. De skal stikke ud over langsiderne, så de kan bruges til udhænget.
6. Spærrerne fastgøres
Alle spær skal sættes fast med vinkelbeslag. Lav udhænget på omkring 30-40 centimeter. Sæt et vinkelbeslag på begge langsider og få det til at sidde i ret vinkel. På den måde skal du montere alle spærrerne.
7. Trapezplader
Det er mest optimalt at måle trapezpladerne op og skære dem i den rigtige længde, inden du monterer dem. Det er ikke så let at stå på en stige og skære trapezpladerne af. Har du mulighed for at sætte et stillads op, kan du måske gøre det ,når pladerne er sat op. Du skal sørge for, at de sider der er skåret af ikke vender mod tagrenden.
8. Beklædning
Nu skal du sætte vægbeklædningen på. Du lavede forarbejdet til montering af vægbeklædningen, inden du lagde taget på, så det er ret uproblematisk at montere brædderne.