Upcycling af køkken: nyt liv med få ændringer

Køkken UpcyclingGår du med tanker om at udskifte dit køkken, eller føler du at det trænger til en kærlig hånd? Så kan en løsning måske være at upcycle det. I stedet for en komplet renovering, kan et nemmere og billigere alternativ være upcycling, som kan give et ældre køkken et friskere og mere moderne udseende.

Nye køkkengreb

Køkkengreb er måske ikke det første man tænker over, når man skal upcycle sit køkken, men nye køkkengreb kan faktisk gøre meget for køkkenet, selvom de er en mindre detalje. Ved ældre køkkener er køkkengreb ofte slidte og kedelige at se på, så en opdatering af disse kan være en nem måde at få køkkenet moderniseret.

Uanset hvilken stil du går efter, kan du finde køkkengreb i alle styles og forskellige farver, så du er sikker på, at det passer til dit køkken. Nye køkkengreb er nemme og hurtige at installere og kan gøre en stor forskel i køkkenets samlede udseende.

Ny bordplade eller selvklæbende folie

En ny bordplade er en anden måde du kan upcycle dit køkken på. Hvis dit nuværende køkken har en slidt bordplade, eller den er i et materiale, som du ikke kan lide, er det oplagt at udskifte den med en ny i et moderne materiale. Populære valg af materiale til bordplader er blandt andet træ og granit, da de både er holdbare og smukke i et køkken.

Et mere budgetvenlig valg kan være at overtrække bordpladen med selvklæbende folie. Dette er en billig og nem måde at give køkkenet et nyt udseende på, og foliet fås i mange farver og forskellige stile.

Ny vask

En ny køkkenvask kan gøre en stor forskel i dit køkken – både i forhold til udseende, men også det praktiske. Overvej derfor at skifte din gamle håndvask ud med en moderne og stilfuld model. Rustfrit stål er et populært valg, da det holder godt og har et tidsløst udseende. Hvis du derimod ønsker noget mere unikt, kan du vælge materialer som keramik eller granit.

Nye låger

Hvis dine køkkenlåger er slidte eller forældede, kan det være en god idé at udskifte dem. Nye låger kan give dit køkken et nyt udseende uden at skulle udskifte hele køkkenet. Find nogle køkkenlåger, som passer i stilen af resten af køkkenet.

Du kan også overveje at give de gamle låger en klat maling, hvis de er i god nok stand. Dette er en mere budgetvenlig løsning, som giver dit køkken nyt liv.