Hvad er selvsalg? Og hvorfor er det så populært?

Hvad er selvsalgHvis du er gået i gang med at undersøge mulighederne for at sælge din bolig, er du måske faldet over begrebet selvsalg, uden helt at forstå hvad det drejer sig om. Det kan du få svaret på her!

Flere og flere boligejere, som ønsker at sælge deres ejendom, får øjnene op for at det ikke blot kan lade sig gøre gennem en ejendomsmægler. Du kan nemlig trække i arbejdstøjet og sælge din bolig selv! Og det er det, man betragter som selvsalg.

Når man fungerer som selvmægler, kræver det en ekstra arbejdsindsats, men i sidste ende kan man opnå store besparelser. Derfor er der et stigende antal af boligsælgere, som vælger at benytte sig af selvsalg, når de skal af med deres bolig.

Over 40% af handlerne med andelsboliger i København og omegn bliver solgt via selvsalg, og det er langt fra kun sjællænderne, som har opdaget fidusen.

Selvsalg i praksis

Når man fungerer som sælger på sin bolig, arbejder man altså uden om mægleren og kan derved spare salæret og andre skjulte omkostninger hertil.

I praksis betyder det, at man selv skal stå for;

  • Markedsføring – herunder billeder af boligen, tekst til salgsannoncer og indrykning af disse.
  • Fremvisninger – altså al kontakt med potentielle købere og fremvisninger af boligen.
  • Dokumentation – i Danmark har vi en række af krav til dokumentation og rapportering i forbindelse med salg af ejendom. Dette vil være dit eget ansvar at holde styr på, men heldigvis kan du hente hjælp inde på selvmægler.dk.

Hvorfor vælger folk selvsalg?

Grunden til at selvsalg er blevet så populært, er blandt andet på grund af den store økonomiske gulerod i sidste ende.

Man ser ofte at der betales op mod 100.000 kr. til en mægler for salget af ens bolig. Heraf bruges der ressourcer på en del skjulte omkostninger, og reelt set kan ejendomsmægleren stoppe mellem 20 og 40 tusinde kroner i lommen.

Tager du sagen i egen hånd, er det selvsagt ikke gratis, da du nu vil overtage disse omkostninger, men du kan minimere disse eller i nogle tilfælde skære dem helt fra, samt spare det du ellers ville betale for selve salget.

OBS! Mæglersalæret afhænger af salgsprisen på din bolig. Normalvis ligger det på mellem 1 og 6 procent af prisen på din ejendom.

Du får noget at skulle have sagt

Fordi du selv bestemmer over salgsprocessen, kan du gøre det billigere og i mange tilfælde hurtigere end med en mægler på opgaven.

Du vil måske have mulighed for selv at tage kvalificerede billeder af din bolig, og dermed spare de penge som ellers ville være brugt på en fotograf.

Du bestemmer i realiteten selv tidshorisonten på dit boligsalg, da du har tiden og i den grad motivationen til at lægge nogle gode timer i arbejdet, hvilket en ejendomsmægler kan have svært ved, da de også har andre opgaver at koncentrere sig om.
Du kan som regel tilbyde en bedre fremvisning end mægleren, da du kender din bolig fra top til tå, samt området ejendommen befinder sig i. En ejendomsmægler kan have svært ved at sætte sig ordentligt ind i stoffet, og så fremstår det mere troværdigt når du som ejer præsenterer boligen.

Generelt er der mange ting du nu har kontrol over, som du ellers ikke ville have haft indflydelse på.