gardiner

Skab personlig indretning med gardiner

Når det kommer til indretning kan det være svært at finde en stil, som man vil gå efter, og tit kan det i helhed godt komme til at se usammenhængende ud eller ikke have en rød tråd i resten af huset. Nogen går op i indretning mere end andre gør, og det er også helt i orden, men én ting som kan være med til at skabe en hyggelig og personlig stil, er gardiner. De findes netop i mange variationer, så der med garanti nok skal være en farve, mønster og udryk til enhver smag.

Vi tager et kig på de forskellige typer, og hvilke der med sikkerhed kan danne rammerne for et personligt og rart hjem.

gardiner

Foldegardiner:

Foldegardiner er gode til at give en romantisk og hyggelig stemning. Er du til romantisk sommerhusstemning, kan foldegardiner være et godt valg til dine vinduer. De behøver ikke kun hænge i sommerhuse, men kan også være smukke i lejligheder og huse, hvor der er stuklofter og gamle gulve. Understreg din stil med rummets udtryk.

Mørklægning:

Mørklægning behøver ikke kun hænge i soveværelser og børneværelser, de er i sær også oplagte til stuer og hobbyrum, hvor der spilles Play Station eller computer. Gardinet, der er ideelt for at afskærme for solen, har et tykkere materiale, der netop gør det muligt at mørklægge rummet, når solen står højt på himlen. De kan fås i forskellige farver, også i hvid, og tit kan man ikke se forskel på almindelige rullegardiner og mørklægningsgardiner.

Rullegardiner:

Rullegardiner afskærmer for dagslys og lukker nysgerrige blikke ude. De kan nemt justeres i højden således, at du kan sidde i din sofa og afskærme for solen, men samtidig have udsyn til haven eller byen. Rullegardiner er den mest populære løsning, når du skal vælge gardiner grundet deres funktionalitet. De findes i også forskellige farver, størrelser, materialer og med mønstre eller ej. Mange muligheder for at sætte dit eget præg og stil.

Persienner:

Udvalget inden for persienner er også mangfoldigt. De findes i både alu og træ i forskellige farver og mål. Med persienner kan man hurtigt lukke fra for sollyset og justere, hvor meget lys, der skal lukkes ind i rummet. Persienner er med til at give fyldighed i et vindue, idet det kan være slået ud i dens fulde længde, men stadig giver mulighed for at solen kan trænge ind gennem ruden.

Gulv til loft gardiner:

Noget der med sikkerhed kan sætte prikken over i’et i boligindretning er lange gardiner fra gulv til loft. Har du store vinduespartier, eller ønsker du hotelstemning, skal du klart overveje lange gardiner til din bolig. De fås i et kæmpe udvalg af materiale og farver, og selv tynde hvide gardiner kan gøre noget særligt ved rummets udtryk. Prøv fx at tilføje meget tynde gardiner i en spisestue. Det kan give en let, sommerlig og romantisk stemning, hvis man altså er til det.